Efter 14 dages dejlig ferie i USA, blev det atter hverdag igen. Topstykket var blevet renoveret og genmonteret, klar til endnu en prøvetur. Nu skulle det være, men ak. 😠 jeg blev for ivrig, og pressede motoren for meget, inden jeg havde efterspændt toppen. Hvad sker der så ? Ja rigtig, jeg brændte toppakningen af. Jeg er så gal på mig selv , at jeg kunne gøre det. Jeg var blevet advaret om, hvad der kunne ske hvis jeg glemte det. Jeg kan kun takke mig selv for denne skade.
Jeg skiftede toppakningen ud den følgende lørdag, for igen at prøve den af.
Da jeg startede den op, røg den utroligt meget med blå røg, og lugtede meget som en gammel udslidt motor. Jeg fik at vide, at det højst sandsynligt var olie/vand som lå i lydpotten der var skyld i røgen. Potten blev afmonteret, men der var ikke nogen vædske i potten.
Da jeg havde en aftale med Jørn Laulund, Støvring, om afprøvning på rullefeltet, kørte jeg selvfølgelig ned til ham. Han så straks at den røg meget, og foretog en kikkertundersøgelse af alle fire cylindre. Tændrørene på 1 og 4 cylinder var fugtige især på 1. cylinder. Vi kunne også se årsagen til, at den røg så meget. Der løb olie ned gennem venttilstyrene på 2 ventiler. Rullefeltet blev der så ikke noget af, og jeg kørte nu slukøret hjem igen. Nu er topstykket endnu engang afmonteret og sendt til København. Jeg er spændt på, at høre dommen fra Poul Heichendorff.
Hele motoren bliver nu samtidig skilt ad. Jeg har bestilt 4 stk nye specialstempler samt en fullrace specielslebet knastaksel hos Poul. Den SKAL være køreklar til løbet på Jyllandsringen den 27 og 28 august. Nu skal det bare lykkes. Min uheldskvote er opbrugt for i år, mener jeg 😀Om jeg så skal cykle jyllandsringen rundt, skal jeg bare ud at køre nu.🤒
Den brændte toppakning.
Den brændte toppakning.