Efter et par års kørsel, med den originale gode 1800 motor, går mine tanker nu på, at ilægge en ny 3,5 V8 Rover motor. Det har altid været mit største ønske. Jeg ved, at det bliver en meget kompliceret og dyr afære, da der er så meget, som skal ændres på karossen. Bilen er jo fra 1966, så flere MG kyndige sagde dengang til mig, at det var helt umuligt at udføre. Men ved stor hjælp, sved og tåre, af 2 meget dygtige håndværkere, Ole Holm ( pladearbejdet ) og hans søn Lasse Holm ( Motor og el ) fra Frederikshavn, er det lykkedes for dem, at skabe en perfekt, flot og fantastisk kørende bil. Jeg har aldrig fortrudt et sekund, at jeg gik hele vejen. Bare lyden ( 116 Hk på baghjulene ) er en drøm. Jeg nyder det i fulde drag hver gang jeg kører i den. I albumet, kan i se billeder fra hele ombygningen. Jeg har så yderligere, købt en ny sort mohairkaleche samt nye forcromede trådhjul. Det satte lige prikken over i'et.